Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Byens Hus - Hellerupvej 24, Hellerup

PAOLO RUSSO SOLO og NICLAS KNUDSEN / JESPER BODILSEN plays ELLINGTON

Paolo Russo (piano, bandoneon)

Niclas Knudsen (guitar), Jesper Bodilsen (bas)

GJK er stolt over at kunne præsentere en dobbeltkoncert med to forskellige, men ligeværdige musikalske udtryksformer.

Pianisten og bandoneon-virtuosen Paolo Russo giver altid publikum en tæt, sjælfuld og musikalsk overdådig koncertoplevelse. Hans enestående beherskelse af begge instrumenter har kunne nydes gennem en menneskealder hertillands, og man går altid fra en koncert med Paolo Russo med et indtryk af at have været med til noget ganske særligt. Specielt Russos beherskelse af bandoneon kan få de små hår på ryggen til at rejse sig – det er et sublimt musikalsk udtryk.

Anden del af denne luksuriøse musikaften er en spændende udfordring. En i høj grad nutidigt orienteret og udad synende guitarist, Niclas Knudsen og en bassist med orden i såvel det melodiske som akkorderne underneden, Jesper Bodilsen har fundet sammen for at give deres bud på musik komponeret af giganten Duke Ellington. Det kan kun blive både underholdende og oplysende hvordan disse to fremragende musikere vælger at formidle klassisk jazz.

Vi kommer vidt omkring denne aften. Fra virtuos og temperamentsfuld italiensk musik til fornemme skandinaviske fortolkninger af klassisk jazz fra USA.

www.paolorusson.com

www.niclasknudsen.com

www.jesperbodilsen.dk

Ret til ændringer forbeholdes på grund af ombygninger i Byens Hus.