Begivenhedsdetaljer

  • Date:
  • Sted: Byens Hus - Hellerupvej 24, Hellerup

PIERRE DØRGE & NEW JUNGLE ORCHESTRA

Pierre Dørge (g), Gunnar Halle (tp), Kenneth Agerholm (tb), Jakob Mygind (as), Anders Banke (ts), Irene Becker (p, keyb), Thommy Andersson (b), Martin Andersen (dr).

New Jungle Orchestra blev startet i 1980 på initiativ af guitaristen og komponisten Pierre Dørge. Orkestret er siden blevet en dansk jazzinstitution og har rejst verden rundt med sin musik. Fra Skandinavien til USA, fra Bali til Australien, fra Vestafrika til Indien. Og fra hvert sted har noget af musikken sat sig fast og er blevet en del af orkestrets DNA. De ofte meget smukke melodier indrammes af musikere, der kan lege med musikken og hinanden og gensidigt inspirere hinanden, så ikke to koncerter er ens.

New Jungle Orchestra er den klareste definition på begrebet World Music – dvs. musik fra hele verden, sat sammen gennem 45 år og aldrig stillestående. Internationalt er New Jungle en helstøbt og fastslået succes; der er stadig interesse fra festivals og koncertsale verden over.

New Jungle Orchestra er det bedste eksempel på at talent, lyst, stadig udvikling, gensidig inspiration og ikke mindst stor kærlighed til musikken altid giver gode resultater.

New Jungle Orchestra beviser, at man sagtens kan spille åben musik og stadig have fokus på en stensikker retning, når bare alle musikere er enige om den. Og det er de i New Jungle Orchestra!