
THOMAS CLAUSEN NEW QUINTET · Kind of Cool
Anders Malta (tp), Fredrik Lundin (ts), Thomas Clausen (p), Matthias Petri (b), Jonas Johansen (dr).
Thomas Clausen er Danmarks førende pianist og komponist inden for en meget bred genre af musik. Han behersker såvel den ”klassiske” jazz, har enorm indsigt i nyere kompositionsmusik og har de seneste år også inkluderet brasiliansk musik i sit i forvejen imponerende register af musik. Baseret på besætningen i denne dugfriske gruppe, ser der ikke ud til at være nogen grænser for hvordan musikken kan udvikle sig.
Og her er der oveni købet dybt fokus på musik skabt af en af jazzens absolutte giganter; Miles Davis! En musiker der flere gange var med til at revolutionere jazzen – ofte på en uventet og provokerende måde, men altid med den dybeste respekt for det vigtigste i musikken: Sjælen!
Det er musikere fra toppen af Superligaen, som men garanti ikke kun vil flytte grænserne for hvad der kan kaldes jazz, men som også vil komme fysisk ud af Clausens brede musikalske univers.
Og det er jo det, der får lytteren til at fordybe sig i det der foregår på scenen.